Tid og sted
Dato for næste kursus er endnu ikke fastlagt
Pris og vilkår Pris kr. 4.800 ekskl. moms, inklusiv undervisningsmateriale og forplejning
Underviser 
Mikael Madsen
Mikael er certificeret Google Advertising Professional og har flere års erfaring med styring og optimering af Google Adwords kampagner - læs mere om Mikael
Kursusleder

Jan Mortensen
Jan er stifter og ejer af SearchAcademy.dk og har arbejdet med online marketing igennem mere end 15 år - læs mere om Jan
Læs betingelser for deltagelse i kurser og arrangementer hos SearchAcademy.dk
Se vores kursuskalender
|
Kursus i Google Adwords
Dato for næste kursus er endnu ikke fastlagt - kontakt Jan Mortensen på tlf. 31 20 10 40 eller på jan@searchacademy,.dk, hvis du vil høre mere
Kort om kurset
Kurset for alle der arbejder med Google Adwords. Enten i praksis som kampagneadministrator eller som ansvarlig for indkøb og styring af eksterne samarbejdspartnere.
Du får på kurset fuld forståelse for, hvordan Adwords virker og hvordan man skruer en optimal kampagne sammen. Fra udvælgelse af søgeord og skrivning af effektive tekster til strukturering, styring og optimering af kampagnen.
Desuden bliver du klædt på, til at forstå fordele og ulemper ved de forskellige betalingsmodeller, som eksterne bureauerne bruger. Så undgår du at blive snydt, og får det bedste ud af samarbejdet med jeres leverandør.
Dine forudsætninger
Kurset kræver intet forudgående kendskab til Google Adwords. Således kommer vi både omkring de grundlæggende byggesten samt avanceret brug af Adwords.
Program for kurset
08.30
Morgenmad og registrering
09.00
Kursusintroduktion ved kursusleder
Jan Mortensen, Search Academy.dk
09.05
Introduktion til Google Adwords
PPC, SEO & SEM er nogle af de mange forkortelser, man møder inden for online marketing. Vi skaber overblik og klarhed over disse.
09:30
Opbygning og strukturering af kampagner
Forskellen mellem gode og dårlige kampagner afgøres allerede ved opbygning og struktur. Lær hvordan kampagner bedst struktureres.
10.00
Pause med kaffe og kage
10:15
Søgeord
De rigtige søgeord er afgørende for, at kampagnen tjener sit formål, og at man ikke kommer til at betale for meget for trafikken til sin hjemmeside. Lær hvordan man finder de gode søgeord og udbygger sin søgeordsliste.
11.15
Annoncetekster
Sådan skriver du bedre annoncetekster end konkurrenterne og får flere besøgende.
12.00
Frokost
13:00
Google Adwords Quality Score
Nu bevæger vi os ned i kampagnens maskinrum. Her afdækker vi, hvordan annoncernes position bestemmes. En afgørende faktor er Googles ”Quality Score”, der er Googles måde at vurdere din kampagne på. Denne viden kan med fordel bruges til at opnå billigere klik.
13:20
Klikpriser og styring af budget
Lær hvordan man kan styre sin kampagne. Hvad koster en besøgende, hvordan styrer man budpriser og overordnet budget.
13:40
Måling og optimering på kampagner
Med den rigtige struktur, søgeord og tekster er du nået langt. Vil du nå endnu længere er løbende monitorering og justering af kampagnen nødvendigt. Her får de et overblik over rapporter og muligheder for at måle på kampagnen samt de værktøjer du kan bruge til det.
14:25
Samarbejde med eksterne bureauer
Umiddelbart virker Adwords som et simpelt produkt at købe, men afregningsmodellerne er mangfoldige og har alle fordele og ulemper. Lær faldgruberne her, inden du lærer det på den hårde måde.
14.45
Pause med kaffe og kage
15.00
Andre PPC-kampagner
Google Adwords er ikke den eneste mulighed på markedet for betalt annoncering. Vi ser nærmere på Yahoo Search Marketing og Facebook.
15.15
Spørgetime
Op til 5 dage inden kurset kan kursusdeltagere pr. mail sende konkrete spørgsmål eller beskrive områder indenfor Analytics, som de gerne vil have speciel fokus på ved kurset (til jan@searchacademy.dk). Det gælder også spørgsmål og/eller eksempler fra sites, som man selv arbejder med. Underviser vil så gennemse disse spørgsmål og i muligt omfang bruge dem som udgangspunkt for Spørgetimen.
16.15
Afsluttende bemærkninger ved
Jan Mortensen - udlevering af kursusbeviser
|
|